Velkommen

Kontaktinformation


Julie Muff Lykke

Center for Trivsel & Velvære

Nørre Voldgade 21A

1358 København K

Tlf: 2883 1226

Mail: kontakt@juliemufflykke.dk


Kropsterapi i trygge omgivelser

Skab balance i krop og sind


Føler du dig i balance? Eller er du stresset, anspændt eller træt? Har du smerter, hovedpine eller migræne? Døjer du med kæbespændinger? Svimmelhed? Fordøjelsesproblemer? Sover du godt?


Du behøver ikke at bøvle med de her symptomer - vi kan sammen hjælpe dig og din krop af med dem. 


Jeg tilbyder behandlinger med kraniosakral terapi, organmassage og bindevævsmassage, der kan hjælpe dig til at genvinde ro og balance i dit nervesystem.


Behandlingsformerne her kan bruges til at behandle problemer i hele kroppen såsom:


Stress • migræne og hovedpine • kæbespændinger • bi- og pandehuleproblemer •bidfunktion • tinnitus • vejrtræknings- og åndedrætstemaer • piskesmæld • hjernerystelse • depression • søvnbesvær • koncentrations- og indlæringsproblemer • hormonbalancen • Ménières sygdom • svimmelhed • nakkespænding og -smerte • kroniske muskelsmerter/spændinger • tics • synkebesvær m.m. 


Hvordan?

Ved hjælp af præcise berøringer, strøg og forskellige specifikke greb og teknikker især omkring ansigtet, kraniet, rygsøjlen, korsbenet og abdomen kan jeg hjælpe med at støtte og genoprette din krops helingsproces.


Jeg assisterer og guider din krop med respekt og imødekommenhed, og din krop får mulighed for at slippe sine bevidste og ubevidste spændinger. På denne måde bliver kroppen hjulpet til at finde tilbage til sine egne selvhelbredende kræfter, så den kan arbejde mod bedre balance og funktion.




Profil

Mit navn er Julie Muff Lykke, og jeg er kraniosakral terapeut og tilbyder også behandlinger med organmassage og A.L.T. Alternativ Lifting Technique (AnsigtsLøftningsTerapi).


Siden jeg første gang prøvede at få zoneterapi som ti-årig, har jeg haft en drøm om at blive kropsterapeut. Da jeg var 4 år, blev min lillesøster hjerneskadet pga. en tumor ved Lillehjernen, og hun fik i løbet af sin barndom opereret tre tumorer mere ud af hjernen og har haft mange følgevirkninger på grund af det, og for mig har det at forsøge at smertelindre og hjælpe mennesker gennem svære perioder altid været en del af mig.

Inden jeg uddannede mig til kropsterapeut, valgte jeg først en akademisk uddannelse som kandidat i engelsk og sprogpsykologi på Københavns Universitet, og efter at have arbejdet i forlagsbranchen i nogle år skete der ting i mit liv, der fik mig til at beslutte mig for at følge min gamle drøm om at uddanne mig til kropsterapeut.

Jeg har selv haft en del fysiske skavanker og har derfor prøvet forskellige former for kropsterapi, både inden for den konventionelle og alternative/komplementære verden, og for mig var det kraniosakral terapien, der rørte mig og hjalp mig, fordi den både var nænsom og meget effektiv.

Den skabte nogle mærkbare resultater både i min krop og mit sind. Helt fra min første behandling med kraniosakral terapi har jeg følt mig svævende og samtidig helt groundet under behandlingerne, så jeg var simpelthen nødt til at finde ud af, hvad det var, der kunne skabe den nærmest magiske følelse i mig af balance og ro. Efter første introkursus i kraniosakral terapi var jeg solgt!

Siden da har jeg været lykkelig for, at jeg traf valget om selv at blive kraniosakral terapeut, og i min klinik i Kbh nyder jeg det her arbejde hver eneste dag! 


I mange år har jeg været fascineret af kropsterapi og den alternative (eller komplementære) behandlingsverden, og i denne verden ser jeg gang på gang positive resultater både på egen og mine klienters krop, og det fylder mig med taknemmelighed og mening. 

Med kraniosakralterapiens redskaber kan vi som terapeuter udrette resultater med vores hænder, vores viden, energi og intuition.


Det er et privilegium for mig som terapeut at kunne give mine klienter mulighed for at falde til ro på briksen og opleve dybe afspændinger og lindring af diverse symptomer.


At kunne hjælpe mennesker til at finde frem til deres egne selvhelbredende ressourcer på vejen mod et smertefrit liv er en passion for mig og en væsentlig del af behandlingen.



Uddannelse:

Jeg er eksamineret kraniosakral terapeut med supplerende kurser i bindevævsmassage, behandling af kvindens bækken, akupressur og zoneterapi. Derudover er jeg uddannet i organmassage og i A.L.T. AnsigtsLøftningsTerapi, som du kan læse mere om her.


Foruden min kropsterapeutiske uddannelse er jeg uddannet cand.mag. i sprogpsykologi og engelsk fra Københavns Universitet, og jeg er redaktør på Forlaget Lykke.




Lydfil med guidet meditation


Jeg har en lille gave til jer!


Jeg er mange gange blevet opfordret til at indtale meditationer, som folk kunne bruge i deres travle hverdag. I tiden, hvor min klinik var lukket pga. Corona-restriktioner, fandt jeg tid til at skrive og indtale flere forskellige meditationer, og nu er den første i rækken blevet mixet færdig og er klar til at hjælpe jer til at komme lidt ned i kroppen.


Denne første meditation varer 8 minutter og er god at tage frem på en travl dag på kontoret, eller hvor man end befinder sig, når man har brug for ro i sindet, grounding og dybe vejrtrækninger.


God fornøjelse med den!


Sig endelig til, hvis I har ønsker til andre slags temaer og evt. længere eller kortere meditationer.


Du finder meditationen her.

Covid-19 -relateret info:


Kontakt mig gerne på 28831226 for at aftale en behandlingstid.


Det er selvfølgelig vigtigt, at hvis du eller nogen i din husstand udvikler symptomer i form af forkølelse, akut hovedpine, hoste, ondt i halsen, feber eller vejrtrækningsbesvær, skal du undlade at møde op til aftalt tid.


Kontakt mig i stedet på mail eller telefon, så vi uden gebyr kan finde en senere tid til dig. 
 
Jeg spritter naturligvis hænder løbende under behandlingen, og jeg desinficerer alle overflader og kontaktpunkter mellem hver behandling.

Jeg anvender visir og mundbind under behandlingerne.


Du vil også blive bedt om at spritte dine hænder af, når du kommer til behandling.
 
Jeg kommer ud i venteværelset og henter dig et par minutter før den aftalte tid.
  
Det er så dejligt at være i gang igen!

 

BEHANDLINGER

 


Kraniosakral terapi

 

Blid, dybdegående og effektiv kropsterapi.

1 times behandling 650 kr.

3 behandlinger 1900 kr.

6 behandlinger 3700 kr.

A.L.T. 

 

Ansigtsmassage, der løfter og afspænder alle muskler og bindevæv i ansigtet.

1 behandling består af 6 sessioner à 1 time

Pris: 3700 kr.

Organmassage

 

I vores indre organer lagres vores følelsesmæssige og fysiske spændinger gennem hele livet. Organmassage kan forløse disse og give fornyet energi til krop og psyke.

1 times behandling 650 kr.

3 behandlinger 1900 kr.

6 behandlinger 3700 kr.

   

Psykoterapi

 

Jeg kører forløb med psykoterapeut Mads Dahlgaard, hvor vi understøtter hinandens arbejde for at give det største udbytte af behandlingerne, da krop og psyke gensidigt påvirker hinanden.


1 times kropsterapeutisk behandling 650 kr.

Månedlig pris for samlet pakke med både psykoterapi og kropsterapi aftales nærmere. 

Kontaktinformation:


Center for Trivsel & Velvære

Nørre Voldgade 21A

1358 København K

(Ring på ved Center for Trivsel & Velvære og gå ligeud gennem de to døre og derefter gennem gården og ned ad trappen til højre.)


Tlf: 2883 1226

Email: kontakt@juliemufflykke.dk

Afbud skal ske senest 5 timer før behandlingen skulle være påbegyndt. Ved senere aflysning opkræves 300 kr. Aflysning kan ske via sms eller opkald til 28831226.


Hvis du derimod aldrig dukker op til den aftalte tid, uden at jeg får besked, fakturerer jeg dig det fulde beløb for behandlingen.

Links: